Construction Center Denmark vil accelerere overførslen af ny innovation og teknologier til »Construction Industry«, gennem et nyt acceleratorprogram: ’2 Days of Acceleration’
Construction Center Denmark lancerer nu et acceleratorprogram, der skal sætte turbo under ambitiøse start-ups i Danmark, med lovende nye løsninger og teknologier - relevante for bygge-, konstruktion- og fremstillingsindustrien.
Branchen er under stor forandring i disse år, og som vækst- og innovationsmiljø i den markant voksende østjyske by med anciennitet og muskler indenfor »Construction Industry«, vil centeret tage en aktiv rolle i at hjælpe industrien med at polstre og geare konkurrenceevne og vækst.
Den grønne omstilling og løsninger til igangværende energikrise er en bunden opgave for industrien. Men hvis virksomhederne forstår at udnytte momentum, er der netop nu en unik mulighed for at udnytte nye løsninger og teknologier med store forretningsfordele til følge. ’Grøn’ innovation har voksende fokus i Danmark, og et stigende antal af nye ambitiøse start-ups ser dagens lys med svar på behov og udfordringer i samfundet.
Construction Center Denmark vil gennem acceleratorprogrammet samle kræfterne og speede processen op. ’2 Days of Acceleration’ sikrer adgang for virksomheder til ny viden og løsninger, og stimulere og tiltrække den grønne innovation, som virksomhederne kan drage konkurrencemæssige fordele af.
Programmet forener ambitiøse start-ups og tunge eksperter fra industrien, da vi ved at tæt fokuseret sparring med nøglepersoner med netværk og mandat, er afgørende for, at en start-up forløser sit potentiale og bliver én af morgendagens nye VÆKST-virksomheder.
Vi gør det ved at stille den rette og differentierede 'kritiske masse' til rådighed for udvalgte start-ups; udvalgte eksperter med tung forretningserfaring, solid anciennitet, med indsigt i skalering og vækst, der tilsammen repræsenterer en bred vifte af faglige kapaciteter.
Dette korps af eksperter vil med deres ekspertise og anciennitet tilbyde eksklusiv og specialiseret rådgivning. Programmet vil derigennem fokusere og accelerere forretningspotentialet ved den enkelte startup, og på samme tid virke til inspiration og åbne muligheder for nye innovationssamarbejder for etablerede virksomheder.
’2 Days of Acceleration’ afvikles i oktober og december 2022, og løber hver gang over 2 dage. Programmet vil udover den vigtigste ingrediens ’1:1 specialiseret rådgivning’ være krydret med talks, ’wine & dine’ og afsluttende case-pitches rettet mod aftagere i branchen.
For mere information:
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/construction-center-denmark/?viewAsMember=true
Kontakt:
Leder Jakob Søndergaard på M: 60 60 52 80 og E: jakob@constructioncenter.dk