Er du vores nye SoMe - praktikant?

Nyhed
14.06.2021

Er du vores nye SoMe - praktikant?

Kreativ studerende med mod på SoMe og events søges til praktik i nyt nationalt spirende iværksætter- og innovationsmiljø for morgendagens virksomheder.

Trives du i en hverdag med højt tempo, SoMe-opslag på tværs af platforme og en masse årlige events? Brænder du igennem bag tasteturet, og når du skal lave små film til Facebook og LinkedIn? Så er du måske den rette til at styrke det nye nationale iværksætterfællesskab, placeret i hjertet i det nye Campus i Horsens – lige overfor banegården. Vi søger ikke bare en praktikant – vi søger et teammedlem.

Som praktikant bliver din vigtigste opgave at hjælpe vores kommunikationsmedarbejder med content på tværs af platforme.

Du vil få fuld indsigt i vores hoved- og kommunikationsstrategi, og få vidde rammer i udførelsen af dine arbejdsopgaver, med fokus på at brande innovationsmiljøets førsteklasses iværksættertilbud, når der skal laves opslag til både Facebook og LinkedIn. Du vil desuden komme ind i maskinrummet i forhold til afvikling af vores mangfoldige events af alt fra iværksætterfestival, workshops og messer. Dine arbejdsopgaver vil ligeledes indeholde alt fra den praktiske opgaver i forbindelse med workshops og værtsfunktioner. Der vil i mindre omfang også være administrative opgaver såsom indhentelse af kontaktoplysninger med mere.

I hovedtræk vil din hverdag bestå af tre opgavetyper:

-          Fortælle, ”shape” og vinkle gode historier fra innovationsmiljøet i udformning

           af content til LinkedIn og Facebook.

-          Understøttelse af events, herunder kommunikation og afvikling.

-          Administration og research.

 

Vi forestiller os, at du:

-          Studerer på en kommunikationsfaglig uddannelse

-          Er udadvendt og imødekommende

-          Har interesse og evner inden for sociale medier

-          Formår at skabe struktur og overblik

-          Er fleksibel i forhold til arbejdstider i spidsbelastningsperioder

 

Om det nye innovationsmiljø – med fokus på Construction Industry

Som praktikant i innovationsmiljøet, bliver du en del af Horsens’ iværksættermiljø, hvor innovationstunge virksomheder kan få hjælp til at udvikle egen virksomhed. Vi er et ambitiøst team med mod på nye idéer og med en uformel omgangstone. Vi søger en praktikant, der ønsker at blive en fuldt integreret del af vores hverdag, hvor alle arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomheder relateret til vertikalen ”Construction Industry”. Både lokalt i Horsens, men bestemt også nationalt!

 

Ansættelse

Antallet af arbejdstimer aftales alt efter din studieordning, således der er mulighed for sideløbende at deltage i undervisning.

Ansættelsessted: Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

Tiltrædelse: September 2021 (eksakte dato aftales på ud fra studieordning).

Praktikken er ulønnet.

Både dansk- og engelsktalende studerende kan komme i betragtning.

 

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Business Transformation Lead Jakob Søndergaard, jakob@vitusbering.dk / 60605280

 

Ansøgning

Send en ansøgning, dit CV og karakterblad senest 15. august 2021 til jakob@vitusbering.dk. Der afholdes løbende samtaler med indkommende relevante ansøgere. Ansættelsessamtaler afholdes mellem 18. og 20. august, med tiltrædelse 1. september eller efter gældende studieordning. 

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, religiøs og politisk overbevisning.

Gå tilbage

Er du vores nye SoMe - praktikant?

bubble