Parken er åben - indtil videre

Nyhed
07.12.2020

Parken er åben - indtil videre

Der har i dag den 7. december været pressemøde fra Statsministeriet angående nye restriktioner i kampen mod corona.

Vitus Bering Innovation Park følger med i den aktuelle udvikling i smittetrykket og vil i den anledning opfordre vores lejere, gæster og andre der færdes i parken til fortsat at udvise samfundssind og følge gældende retningslinjer. Dette omfatter flittig brug af håndsprit, brug af mundbind på fællesarealer, afstand til andre og ensretning på trapper og gange. Vi synes generelt, at I har ja-hatten på og det er (trods corona) stadig en fornøjelse at bevæge sig rundt i huset.

Horsens er ikke nævnt som geografisk hotspot i dagens pressemøde, hvorfor vi mener, vi forsvarligt kan holde VitusBering åben. Vi følger nøje den regionale og nationale udvikling og melder straks ud, hvis der sker ændringer.

Følg selv med i den nyeste udvikling på den officielle side Coronasmitte.dk

Ved spørgsmål kan de stadig rette henvendelse til receptionen på tlf. 87 55 43 43 eller skrive til vores mail på info@vitusbering.dk

Vi håber på en normalisering i 2021, så vi igen kan blive et aktivt hus med events og netværk, som vi husker det fra tiden før corona.

Pas på jer selv, og hjælp os med at passe på jer. Vi ses i parken.

Gå tilbage

Parken er åben - indtil videre

bubble