Gode idéer starter med en dejlig kop kaffe
CCDs kaffeleverandør er ØNSK - et dansk kafferisteri, som blev etableret i 2017 med eget risteri og hovedkontor i Nordhavn, København.
ØNSK er grundlagt af makkerparret Rasmus og Andreas i 2017. De savnede gennemskuelig impact i kaffebranchen, fordi det alt for ofte er umuligt for kaffedrikkere at tyde, hvor deres kaffe kommer fra, hvordan den bliver handlet, og hvilke forhold den er skabt under.
ØNSK er derfor båret af et brændende ønske om det modsatte. De ville bevise, at det kan lade sig gøre at lave et gennemskueligt kvalitetsprodukt, der bringer kaffedrikkere og kaffebønder tættere på hinanden.
ØNSK får deres kaffe fra bjergene i Peru og Nicaragua og handler direkte med kooperativerne, som de samarbejder med. I gennemsnit betaler ØNSK 50% over markedsprisen, hvoraf omkring 80% går direkte til bønderne.
Alle deres kaffer er skovdyrket - en dyrkningsform der ikke kun gavner kvaliteten i koppen, men i lige så høj grad miljøet, da det er regenerativt landbrug. Dertil er det også økologisk.
ØNSK har været B Corp certificeret siden 2021 og registrerede sig til Science Based Targets initiative i 2024.
Kort og godt:
- Kaffen fra ØNSK udleder i gennemsnit 1,25 kg CO2e/kg, hvilket er 60-70% mindre end konventionel kaffe. Som erhvervspartner har man desuden løbende overblik. over CO2-udledningen fra sit kaffeforbrug.
- Espresso-kaffen i CCD er et af ØNSK's vigtigste flagskibe inden for CO2-kompensation, da de har købt CO2-kreditter direkte fra kaffebonden i Café de Alturas. Det er altså samme kaffebonde der har dyrket kaffen, som har plantet
skyggetræer (som er nøglen i dyrkningen af skovkaffe). - Hvert år udgiver ØNSK en Impact Report, som giver et transparent indblik i deres arbejde for en mere bæredygtig og ansvarlig kaffeindustri.
- Alle ØNSK's kaffer er vurderet som specialkaffe, med en cupping score på over 80 point.